Turneringsregler

  • Turneringslederen kan foretage beslutninger, som denne finder mest fair i den givne situation; også selvom disse beslutninger strider mod de skrevne regler.
  • Turneringslederens beslutninger er endegyldige.
  • Hver spiller spiller sin hånd alene.
  • En spillers chips skal være synlige for modspillere. Specielt skal chips af høj værdi være synlige, dvs. ikke gemt bag eller under andre chips.
  • Hvis din hånd smides fra dig er den foldet.
  • Hvis en hånd kommer i kontakt med bunken med foldede kort, eller en anden spillers ubeskyttede kort, er hånden foldet, såfremt kortene ikke uden tvivl kan identificeres.
  • Det er en spillers eget ansvar at passe på sine kort (specielt mht. nr. 5 og 6).
  • Hvis dealeren giver flop-, turn- eller riverkort for tidligt, vil disse kort ikke spilles; også selvom spillere har nået at reagere på de for tidligt givne kort. De(t) kort der er givet for tidligt blandes med resten af bunken (som ikke er i spil), og de(t) for tidligt givne kort gives på ny.
  • Alle bets, der ikke er all-in, skal være minimum det foregående bet eller raise i samme budrunde, dog altid minimum big blind.
  • Ageren uden for tur ( Act out of turn)
  • Bevidst “Act out of Turn” tolereres ikke.
    • En spiller der checker “out of turn” må ikke bette, eller raise når det bliver hans tur.
    • En ”act out of turn” (handling eller mundtligt ) er bindende, hvis der ikke bliver bettet,
    • called eller raise af en spiller inden det bliver hans tur.
    • En spiller der caller ”out of turn” må under ingen omstændigheder ændre sin handling til et raise
  • String-raising (først calle og så raise) er ikke tilladt. Man raiser enten ved at annoncere sit raise verbalt, eller ved at placere den korrekte mængde chips i puljen. Placeres en enkelt chip (med høj værdi) uden at der annonceres ”raise” verbalt, opfattes dette som et call.
  • Hvis en spillers bet/raise ikke stemmer overens med det verbalt annoncerede, er det verbalt annoncerede bindende.
  • Hvis en spiller har annonceret at denne raiser, men ønsker at raise mindre end minimum, skal denne spiller raise minimum.
  • For at vinde en pulje (eller dele af en pulje) skal en spiller vise begge sine kort; også selvom begge kort ikke indgår i den vindende hånd.
  • Vises en hånd til en enkelt spiller ved et bord, har alle spillere ved bordet ret til at se hånden.
  • Hvis alle spillere checker i sidste budrunde (eller er all-in i), skal spilleren der agerede først vise sin hånd først.
  • Ved split-pots går chips der ikke kan deles ligeligt mellem spillere til spilleren/spillerne først efter dealer-button.
  • I heads-up har spilleren på dealer-button small blind.
  • Spillere der flyttes til et nyt bord i multi-table turneringer, deales ind med det samme, uanset position.